Sådan er punktnoder bygget op
Ét tegn i punktnoder fortæller to ting på én gang: hvilken tone der skal spilles, og hvor lang den er.
De seks punkter
Et punkttegn har plads til seks punkter. De er nummereret fra 1 til 3 nedad i venstre række og fra 4 til 6 nedad i højre række.
- De fire øverste punkter, 1, 2, 4 og 5, fortæller hvilken tone det er.
- De to nederste punkter, 3 og 6, fortæller hvor lang tonen er.
De syv toner
| Tone | Punkter | Tegnet vist med punktskrift |
|---|---|---|
| c | 1, 4 og 5 | |
| d | 1 og 5 | |
| e | 1, 2 og 4 | |
| f | 1, 2, 4 og 5 | |
| g | 1, 2 og 5 | |
| a | 2 og 4 | |
| h | 2, 4 og 5 |
Tonerne har altså samme mønster som bogstaverne d til j i almindelig punktskrift.
Nodeværdier
Punkt 3 og 6 lægges til tonens mønster og bestemmer længden. Her er tonen c:
| Nodeværdi | Punkt 3 og 6 | Tegnet vist med punktskrift |
|---|---|---|
| Ottendedel | Ingen af dem | |
| Fjerdedel | Punkt 6 | |
| Halvnode | Punkt 3 | |
| Helnode | Både 3 og 6 |
De samme fire tegn bruges også til de korte nodeværdier, så en helnode og en sekstendedel ser ens ud. Hvilken det er, fremgår af taktarten og sammenhængen. Det lyder svært, men det falder hurtigt på plads, når man arbejder med det.
Oktaver, fortegn og resten
Ud over toner og nodeværdier er der tegn for oktav, fortegn, pauser, taktarter, buer, dynamik og alt det andet, man kender fra almindelige noder. Et oktavtegn står foran tonen og fortæller, hvilken oktav den ligger i. Det skrives kun, når det er nødvendigt, så teksten ikke bliver længere end den skal.
Det hele læses i én lang linje fra venstre mod højre. Derfor øver vi både at læse og at skrive, så eleven til sidst selv kan notere sin musik.